Aarhus Half og EMACS

Hvad er forskellen på Aarhus Half og EMACS Half Marathon?

Bemærk at vores løb både markedsføres som Aarhus Half, som er et motionsløb hvor alle – uanset alder og niveau – kan deltage, og EMACS Half Marathon, der er det officielle Europamesterskab for Masters-løbere, det vil sige løbere inddelt i en række aldersklasser fra 35 år og opefter.

Deltagerne til Aarhus Half og EMACS Half Marathon starter samtidigt og løber samme rute, men resultaterne fordeles i en Aarhus Half-resultatliste og en EMACS-resultatliste, alt efter hvilket af de to events du er tilmeldt.

Der er dog særlige regler og forhold vedrørende EMACS Half Marathon, og er du Masters-eliteløber skal du således tilmelde dig via siden www.emacs2017.com og IKKE via aarhushalvmaraton.dk. Alle andre finder al relevant information her på www.aarhushalvmaraton.dk.

Bemærk at kun Aarhus Half-deltagere får en Craft løbe-T-shirt, hvilket EMACS-deltagere ikke gør.

EMACS 2017 er en begivenhed over 11 dage, fra 27. juli til 6. august 2017, hvor Masters-atleter konkurrerer i alle atletikkens discipliner på blandt andet Ceres Park og Viby Stadion.

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV!

Ved at tilmelde dig, sikrer du dig de seneste nyheder.

TOP