Praktisk deltagerinformation
Parkering
Vi henviser til skråparkeringen på Kongevejen mellem Skovbrynet og Marselisborg Grønnevej samt parkeringspladsen ved cykelbanen og enkelte tilgængelige pladser ud for Ceres Park. Se kort over parkeringsmulighederne her.
Bus og tog
Ankommer du med bus og tog, henviser vi til Midttrafiks hjemmeside. Der vil være busomlægninger i forbindelse med løbsafviklingen kl. 9.15-13, men før og efter løbet kører busserne normalt.
Bagageopbevaring
Der vil være mulighed for bagageopbevaring i stadionhal 1 på løbsdagen fra kl. 7.30. Her vil det være muligt at få opbevaret et styk bagage pr. deltager.
Bagageopbevaringen sker på eget ansvar.
Tidtagning
Tidtagning foretages med chip limet bag på startnummeret. Venligst undlad at pille ved chippen. Uden startnummer med chip ingen tidtagning!
Efter løbet kan du finde dit resultat her.
Startområde
Startstregen er delt op I to; I den ene side starter EMACS-løberne og i den anden side Aarhus Half-løberne. EMACS-feltet og Aarhus Half løberne starter samtidigt men løber adskilt de første ca. 500 meter, hvorefter felterne samles.
Se kort over startområdet her.
Fartholdere
Der vil være fartholdere i orange T-shirts og med orangeballoner til sluttiderne 1:30, 1:40, 1:50, 2:00 og 2:10. Du kan let spotte fartholderne i startområdet. På ballonerne er angivet hvilket sluttid fartholderne løber efter.
Væskedepoter
Der er væske- og energidepoter ved ca. 5, 10, 13, 15 og 18 km samt i mål.
Der serveres følgende på væskedepoterne:
5 km: Vand og 32Gi energidrik
10 km: Vand, 32Gi energidrik samt 32Gi Endure Tabs
13 km: Vand og 32Gi energidrik samt 32Gi Endure Tabs
15 km: Vand og 32Gi energidrik samt 32Gi Endure Tabs
18 km: Vand, 32Gi energidrik samt frugt (bananer og æbler)
Mål: Vand, 32Gi energidrik, frugt og Carlsberg Nordic
Toiletter
Der vil være toiletter i forlængelse af væske- og energidepoterne ude på ruten ved 5, 10, 15 og 18 km samt naturligvis i start- og målområdet.
I mål
Umiddelbart efter du passerer mål, vil du få udleveret din velfortjente medalje. Efter målgangen er der rig mulighed for at forsyne sig med væske og energi i form af vand, energidrik, frugt, Carlsberg Nordic mv.
Samaritter
Der vil være samaritter og læger tilstede flere steder på ruten samt i målområdet. Får du brug for hjælp ude på ruten kan du henvende dig til en af de frivillige langs ruten.
Omklædning/bad
Der er i begrænset omfang omklædningsfaciliteter på Ceres Park.
Nyheder
På løbsdagen kan du finde de seneste nyheder samt holde dig orienteret her på sitet samt på Facebook.